Privatliv

Erklæring om behandling af personoplysninger inden for Mywellness tjenesten

 

1.             Registeransvarlig og kontaktoplysninger

Technogym S.p.A., med hovedsæde på via Calcinaro 2861, 47521 Cesena (FC), Italien (herefter blot kaldet "Technogym") indsamler og behandler personoplysninger vedrørende dig i forbindelse med de tjenester, der tilbydes via Mywellness tjenesten til de formål, der er angivet nedenfor. Denne erklæring informerer om, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi gør det og hvordan vi bruger dem.

 

Du kan kontakte os på vores databeskyttelsesansvarliges e-mailadresse: dpo@technogym.com eller skrive til os via almindelig post ved at sende et brev til den databeskyttelsesansvarlige ved Technogym S.p.A., via Calcinaro 2861, 47521 Cesena (FC), Italien.

 

For at kende dine rettigheder kan du se afsnittet "De interesserede parters rettigheder" nederst.

 

2.              Hvornår finder erklæringen anvendelse?

Når du har lavet en Mywellness-konto

Dette afsnit indeholder en angivelse af de behandlinger, der udføres af Technogym i forbindelse med den service, der ydes via mywellness-platformen, som er underlagt Vilkår for brug af Mywellness-platformen, som brugeren accepterer når kontoen oprettes, og som leveres via hjemmesiden www.mywellness.com, Technogym-applikationerne til mobile enheder eller træningsudstyr, som er integreret i platformen og tilsluttet Internettet (herefter blot kaldet ”Mywellness tjenesten").

Hvis du træner i et træningscenter, der bruger Mywellness-platformen

Denne databeskyttelseserklæring finder ikke anvendelse på tredjeparters behandling af personoplysninger, som tilbyder service integreret med Mywellness tjenesten, som for eksempel et træningscenter, et hotel, træningscenteret på din arbejdsplads eller i andre faciliteter (herefter blot kaldet ”Facilitet"). I disse tilfælde er dit kontraktforhold direkte med den Facilitet, som Technogym leverer tjenesten til via Mywellness-platformen i den version, der er dedikeret til erhvervsmæssig brug, udelukkende i rollen som leverandør og ansvarlig for behandlingen. For disse behandlinger henvises du til den databeskyttelseserklæring, du får udleveret af Faciliteten, som du kan få direkte fra dem, eller, hvis du også er registreret hos Mywellness tjenesten , på platformen i afsnittet "Mine Centre" blandt "Indstillinger" inde i dit private område, hvis faciliteterne har uploadet den online.

Hvis du træner i et træningscenter, der bruger Mywellness-platformen og også har en Mywellness-konto

Hvis du beslutter at oprette, eller allerede har oprettet en konto til Mywellness tjenesten, og derefter beslutter, eller har besluttet at dele dine oplysninger, som tilhører Faciliteten med Technogym, vil Technogym begynde at behandle disse oplysninger som uafhængig indehaver, og derfor vil denne databeskyttelseserklæring, ud over Facilitetens egen erklæring, også gælde for den Facilitet (eller Faciliteter), hvor du træner.

Da denne erklæring er begrænset til behandling af personoplysninger, der foretages inden for Mywellness tjenesten, minder vi dig om, at hvis du har besøgt eller besøger siden www.technogym.com, har købt eller køber produkter af mærket ©Technogym eller hvis du har været i kontakt med eller kommer i kontakt med Technogym (for eksempel over telefon for at få flere oplysninger om Technogym produkter eller om virksomheden), vil Technogyms behandling af dine personoplysninger være i overensstemmelse med specifikationen "Technogyms databeskyttelseserklæring".

 

3.             Formål og retsgrundlag for behandling

Vi behandler dine personoplysninger:

  • for at opfylde vores kontraktlige forpligtelser i forbindelse med leveringen af Mywellness tjenesten, vil vi behandle alle dine personlige oplysninger indsamlet gennem tilmeldingen og under levering af Mywellness tjenesten, såsom identifikationsdata, data om brugen af enheden, geolokaliseringsdata, data relateret til dine bærbare mobilenheder eller dine kontaktdata;
  • baseret på dit samtykke, og for at opfylde vores kontraktlige forpligtelser og levere Mywellness tjenesten, behandler vi bestemte datakategorier, mere specifikt dine personlige data vedrørende din sundhedstilstand. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt beslutte at tilbagetrække dit tidligere samtykke til denne type behandling, uden nogen formaliteter, ved at slette din konto ved hjælp af "Slet mywellness konto"-funktionen i "Kontoindstillinger" i dit private område af Mywellness tjenesten. I dette tilfælde vil vi ikke længere behandle dine oplysninger og vi vil heller ikke være i stand til at forsyne dig med Mywellness tjenesten;
  • på grundlag af dit samtykke til at bruge dine personlige oplysninger til markedsføringsformål og markedsundersøgelser eller for at involverere dig i kommercielle og salgsfremmende initiativer, der ikke blot består i at sende nyhedsbreve (du vil altid kunne modsætte dig dette ved opt-out) som omhandler andre produkter og/eller tjenester, der tilbydes af Technogym, eventuelt i samarbejde med tredjeparter, der stadig ikke vil have adgang til dine oplysninger uden dit specifikke samtykke. Den salgsfremmende kommunikation, som vi sender til dig kan have indhold relateret til markedsundersøgelser og foregå via e-mail, sociale netværk eller telefonisk kontakt med en operatør. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt opdele dit samtykke i forhold til den kommunikation, du modtager inde i afsnittet "Meddelelsesindstillinger" i dit personlige område eller tilbagekalde tidligere udstedt samtykke til sådanne salgsfremmende aktiviteter uden nogen formaliteter;
  • baseret på Technogyms legitime interesser, til at analysere og forbedre vores produkter og tjenester; behandle anonyme datasæt til vores forsknings- og udviklingsaktiviteter; garantere kvaliteten af den bistand, der ydes til brugerne; håndtere relationer med Faciliteten og distributører; administrere og kontrollere vores aktiviteter internt; håndtere situationer med tab og/eller destruktion af data og uautoriseret adgang; anonymt indsamle og behandle oplysninger vedrørende de enheder, der bruges til at bruge Mywellness tjenesten for at indsamle nyttige oplysninger om brugernes brug af tjenestenn; udøve vores ret til at indlede søgsmål og forsvar i retten, når det er nødvendigt. Desuden kan vi, baseret på vores legitime interesse, sende dig salgsfremmende meddelelser om produkter eller tjenester, der svarer til dem, du har købt i fortiden, som du kan modsætte dig til enhver tid;
  • for at opfylde andre forpligtelser i henhold til gældende lovgivning eller et påbud fra myndighederne, herunder regnskabs- og skatteforpligtelser og produktansvar for de solgte produkter.

 

4.             Behandlede oplysninger

Vi behandler:

  • dine almindelige personoplysninger (fx. Kontaktoplysninger, e-mailadresse osv.).
  • dine personoplysninger indenfor særlige kategorier og mere specifikt oplysninger vedrørende din sundhedstilstand, som er relevante og nødvendige for leveringen af tjenester og præstationer inden for Mywellness tjenesten;
  • oplysninger om din geografiske position, når du tillader det. 

 

5.             Modtagerkategorier af dine personoplysninger

Alt efter sin art kan dine oplysninger blive kommunikeret til andre modtagere. Specifikt kan dataene i henhold til den særlige tjeneste, der anmodes om, meddeles til nogle af følgende modtagere:

 

  • Faciliteten, hvor du træner, som behandler oplysningerne som selvstændige dataansvarlige, hvis og i det omfang, du beslutter dig for at dele oplysningerne med dem / medmindre du beslutter ikke at dele oplysningerne med nogle af dem. Du kan styre dine præferencer ved hjælp af afsnittet "Mine centre" i "Indstillinger" i dit private område i Mywellness-tjenesten. For at få oplysninger om disses behandling af oplysningerne, henvises du til databeskyttelseserklæringen, de stiller til rådighed;
  • Tredjepersoner, der tilbyder dig deres produkter eller tjenester, og som du beslutter at oprette forbindelse for til Mywellness tjenesten(f.eks hvis du bruger en bærbar mobil enhed til at spore din træning og slutter enheden til din Mywellness-konto eller deler dine træningsdata på Facebook ), som uafhængige dataansvarlige. For at få oplysninger om disses behandling af oplysningerne, henvises du til databeskyttelseserklæringen, de stiller til rådighed.
  • Andre brugere, som du beslutter at dele dine træningsresultater med (fx. Ved at deltage i en udfordring eller konkurrence);
  • Andre enheder, som det er obligatorisk at indberette data til i henhold til gældende lovgivning. I sådanne tilfælde vil Technogym begrænse sig til udelukkende at kommunikere de data, der er strengt nødvendige i henhold til proportionalitetsprincippet og minimering af behandlingen.

 

6.             Internationale overførsler

Når vi overfører dine oplysninger til tredjeparter, der er bosiddende uden for EU, eller i lande, der ikke garanterer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af privatlivets fred, gør vi det efter at have modtaget passende kontraktmæssige garantier fra tredjepartsleverandøren, på grundlag af standardkontraktbestemmelserne godkendt af Europa-Kommissionen.

 

 

7.             Opbevaring af dokumentation

Dine personoplysninger behandles så længe din Mywellness-konto er aktiv og vil straks blive anonymiseret, når de slettes. Technogym kan som ansvarlig for behandlingen, på vegne af en facilitet, du er registreret hos fortsætte med at behandle dine personoplysninger. Du skal anmode denne facilitet om angivelsen af den gældende opbevaringsperiode.

Efter 5 års uafbrudt inaktivitet på din konto, vil Technogym to gange med tre måneders mellemrum minde dig om, at du har mulighed for at anmode om sletning af dine personoplysninger og/eller din ret til portabilitet (se afsnittet om "den registreredes rettigheder" for mere information). Efter Technogyms anden påmindelse vil dataene blive slettet, hvis du ikke har svaret.

I tilfælde af sletning vil det ikke længere være muligt at hente oplysningerne frem.

Vi minder dig om, at hvis du har besluttet at dele de personoplysninger, der er til stede i din Mywellness-konto med Faciliteten, er Technogyms sletning af dine oplysninger ikke ensbetydende med Facilitetens sletning af samme. For at få slettet oplysningerne skal du kontakte Faciliteten direkte og følge anvisningerne i de respektive databeskyttelseserklæringer.

 

8.             Mindreårige

Personer under 16 år ("Mindreårige") må kun bruge Mywellness tjenesten under opsyn af den, der har forældremyndigheden over dem (for eksempel forældre eller værger). Mindreårige må kun tilmelde sig tjenesten med samtykke fra en forælder eller værge ("Parental Samtykke"). En mindreårig kan gyldigt blive tilmeldt Mywellness tjenesten ved at registrere en forælders eller værges e-mailadresse. Technogym vil bruge denne e-mailadresse til at anmode om tilladelse fra forældre eller værge til at tilmelde den mindreårige. Først efter at samtykket er indhentet, vil Tecnogym bekræfte tilmeldingen og aktivere den mindreåriges konto, så Mywellness tjenesten kan bruges. Hvis Technogym ikke modtager et svar på anmodningen om parental samtykke indenfor 15 dage, annulleres anmodningen om tilmelding og alle indsamlede personoplysninger slettes.

Technogym indsamler ikke bevidst oplysninger eller data vedrørende de mindreårige og giver dem ikke mulighed for at tilmelde sig uden parental samtykke. Hvis Technogym opdager, at en indsamlet oplysning vedrører en mindreårig og parentalt samtykke ikke er gyldigt opnået for erhvervelsen af disse oplysninger, forbeholder Technogym sig retten til at slette sådanne oplysninger så hurtigt som muligt.

 

9.              Den registreredes rettigheder

Du har ret til at vide, hvilke af dine personoplysninger, der behandles. Du har især ret til adgang, berigtigelse, sletning samt ret til dataportabilitet, ret til at begrænse behandlingen og ret til at modsætte dig behandlingen, hvis betingelserne er opfyldt. Hvis behandlingen udføres til markedsføringsformål eller er baseret på vores legitime interesse, har du desuden ret til at gøre indsigelser. For mere information om behandlingen af dine personoplysninger eller for at udøve dine rettigheder, kan du kontakte os via e-mail dpo@technogym.com eller skrive til os via almindelig post ved at sende et brev til den databeskyttelsesansvarlige ved Technogym S.p.A., via Calcinaro 2861, 47521 Cesena (FC), Italien.

 

Nedenfor giver vi en kort illustration af de rettigheder, du er anerkendt med hensyn til behandling af dine personoplysninger.

 

  1. Retten til adgang giver dig mulighed for at få bekræftet, om dine personlige data behandles af Technogym, og i givet fald få adgang til sådanne data og oplysninger i forbindelse hermed;

 

  1. Retten til berigtigelse giver dig mulighed for at ændre unøjagtige personoplysninger om dig uden unødig forsinkelse og under hensyntagen til formålet med behandlingen, at få integreret de ufuldstændige personoplysninger;

 

  1. Retten til sletning af oplysninger giver dig mulighed for at få slettet de personoplysninger, der vedrører dig uden unødig forsinkelse (Fx. når der ikke længere er brug for dine personoplysninger til det formål, hvortil de blev indsamlet), med forbehold for undtagelser i henhold til gældende lovgivning (for eksempel når opbevaringen af dine oplysninger er nødvendig for at overholde de juridiske forpligtelser, der gælder for den registeransvarlige);

 

  1. Retten til dataportabilitet giver dig, under visse omstændigheder, der er fastsat i den gældende lovgivning, mulighed for at modtage de af dine personoplysninger, som du har givet til Technogym i et struktureret format, der kan bruges og læses på en automatisk anordning. Du kan overføre oplysningerne til en anden registeransvarlig, forudsat at denne ret kan anerkendes under gældende lov og uden at det kan medføre krænkelse af andres rettigheder og friheder. For nogle tjenester har vi automatiske potabilitetsmekanismer, som du finder inde på din konto.

 

  1. Retten til at begrænse behandlingen giver dig, under visse omstændigheder, der er fastsat i den gældende lovgivning, mulighed for at opnå begrænset behandling af dine personoplysninger. I sådanne tilfælde kan Technogym kun fortsætte med at behandle dine oplysninger i visse tilfælde, f.eks. udøvelse af retten til forsvar eller beskyttelse af en anden fysisk eller juridisk persons rettigheder;

 

  1. Retten til at gøre indsigelser mod behandlingen giver dig, under visse omstændigheder, der er fastsat i den gældende lovgivning, mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen af​dine personoplysninger, medmindre der er tvingende gyldige grunde, rettigheder eller friheder, der tillader Technogym at fortsætte behandlingen;

 

I tilfælde af, at der er særlige grunde i din situation, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, der er baseret på Technogyms eller en tredjepart legitime interesse. I sådanne tilfælde standser Technogym behandlingen, medmindre der er flere legitime grunde til at fortsætte behandlingen.

 

 

Du har til enhver tid ret til at indgive klage til Tilsynsmyndigheden indenfor databeskyttelse, hvis du føler, at du ikke på tilfredsstillende vis har modtaget svar fra Technogym om dine rettigheder, eller hvis du mener, at dine rettigheder er blevet overtrådt.

 

 

Vi minder dig om, at når de personoplysninger, der er indeholdt i din Mywellness-konto deles med andre, som behandler dem som egne data (f.eks. Faciliteten, tredjepartsselskaber, som tilbyder dig produkter eller tjenester knyttet til din Mywellness-konto), skal du udøve din rettigheder direkte mod disse andre ved at følge instruktionerne i sidstnævntes databeskyttelseserklæring. Technogym kan i henhold til princippene om privacy by design og privacy by default, give dig værktøjer, der letter udøvelsen af dine rettigheder også overfor nogle af de parter, som Technogym har indgået aftaler med herom. Du finder værktøjerne i din Mywellness-konto.